Yin & Restorativ Yoga - med Ina Thanild

Tag en pause - få ro og energi.

Pauser, hvile og ro er essentielt for både vores fysiske og mentale velbefindende, sundhed og for at hjernen og kroppens celler, funktioner og systemer kan restituere, genopbygge og hele.

På denne workshop vil du i en rolig og tryg atmosfære blive guidet gennem blide yin- og restorative øvelser samt lave beroligende åndedrætsøvelser. Du vil blive forkælet med æteriske olier og meditativ musik, alt sammen for at invitere til en dybere sansning og afspænding.  

Vi vil med yin yoga udføre simple stræk, der holdes passivt og afspændt i 3-5 minutter, for at stimulere, smidiggøre og vække kroppens bindevæv og øge energiens flow i kroppen og til organerne.

Vi vil med restorativ yoga hvile i dybdeafspændende stillinger i 10-15 minutter, godt og trygt understøttet af yogapøller, blokke, puder og tæpper.

I den hvilende, støttede og afspændte tilstand beroliges nervesystemet og kroppen hjælpes til at slippe affaldsstoffer, til at rense blodet for stresshormoner, til at frigøre stagneret energi, til at forbedre organernes funktion, til at fordøje, til at mindske tryk og slid på kar og nerver, og til at sænke hjertefrekvens og blodtryk. 

Workshoppen stiler efter at give dig mere ro, øget energi, større lethed, glæde, bevægelighed.

Søndag 20. september – 15.00-18.00

Pris 475 kr.

Sted: Yogakilden/Studio 51. Himmelev Bygade 51. Roskilde

Søndag 11. oktober – 15.00-18.00

Pris 475 kr.

Sted: Yogakilden/Studio 51. Himmelev Bygade 51. Roskilde

Søndag 22. november – 15.00-18.00

Pris 475 kr.

Sted: Yogakilden/Studio 51. Himmelev Bygade 51. Roskilde